FSI Analyse (DK)

Fluid Structure Interaction - FSI

Fluid Structure Interaction er en videnskabelig metode til at optimere sejldesign og performance. Analyserne udarbejdes i en omfattende softwaredesignløsning, der er udviklet over år samt valideret af real time eksperimenter. Metoden anvendes ofte i projekter inden for super yacht og grand prix segmenterne. I one off projekter er metoden et must og afgørende som et udgangspunkt for sejldesignet og senere i opsætning af båden if.t  ønsket sejlprofil og værdier for båden. Valid viden, hvoraf så meget som muligt naturligvis konverteres til den generelle udvikling af sejl.

“Hos Elvstrøm Sails er det en løbende proces i udviklingen af vores in-house kompetencer for at være blandt de førende indenfor moderne sejldesign”, fortæller R&D Direktør Jesper Bank.” 

Simulering

Enhver strukturanalyse starter med at et kraftfelt overføres til sejlet. Under en simulering med  forventet bådhastighed, True Wind Direction (TWS) og True Wind Speed (TWS), bådens karakteristika samt indledende trim, vil FSI analyserne levere omfattende og afgørende information, der vil hjælpe med at optimere og opnå den mest effektive sejlprofil.
 
“Set med mine øjne er FSI analyser et fremragende værktøj til at opnå en tilbundsgående knowhow om blandt andet flyvende shape, trykfordeling, kraft og belastning. Som sejldesigner er det essentiel viden i udvikling af sejl. Som professionel sejler har jeg brugt talløse timer på at analysere og definere måden vi ønsker at sejle båden på i forhold til bådens og riggens karakteristika. En viden, der gør dig i stand til at indgå i en kvalificeret diskussion med sejldesigneren, hvis opgave er at implementere ønskerne i det specifikke sejl. Et afsæt, der meget vel kan trække dig et skridt foran konkurrenterne”, konkluderer Jesper Bank.

facebook_page_plugin